Inspiration og gode ideer til din kolonihave

Ved forsikring af dit kolonihavehus, så er der et par forhold du skal være opmærksom på: Forsikring af kolonihavehus

  • En typisk kolonihave / fritidshus forsikring dækker imod brand, storm, indbrud og hærværk. Tjek dog gerne i hvilken grad forsikringsselskabet dækker.

  • Tjek om forsikringsselskabet udbetaler erstatning til nyt, eller blot til noget i tilsvarende stand/alder.

  • Vær opmærksom på at forsikringsselskaberne kan kræve at kolonihavehuset er løbende vedligeholdt for udbetaling af erstatning.
    (Dette gør sig kun gældende, hvis der kan være en sammenhæng mellem skaden og standen på dit kolonihavehus. Ryger der en gren gennem vinduet vil det blive erstattet uafhængig af stand.)

  • Tilvalgsforsikringer er muligt, f.eks. skjult rør og imod insekt, svamp og råd.

Priserne varierer, men vil typisk ligge på 1.500 - 2.000 kr om året for hus- og indboforsikring. Det kan være muligt at gå sammen som kolonihaveforening for at få et bedre tilbud.